B1909 Combi Cup 2017

Det meget populære, B1909 Combi Cup, afholdes i 2017 for 9. gang. Stævnet afholdes for U10, U11 og U12 - efter 2016/17-årgange. Interessen er stor, så vi opfordrer til hurtig tilmelding!

B1909 Combi Cup afholdes i 2017 for 9. gang, efter de 8 forgående års velafviklede stævner, hvor hold fra hele Danmark havde en stor fodboldoplevelse i Odense. Stævnet afvikles efter et unikt koncept, som er tænkt som Danmarks bedste, sjoveste og mest interessante opstartsstævne. Combi Cup betyder nemlig, at dit hold deltager i flere aktiviteter og fodboldturneringer på én gang, forstået på den måde, at spillerne hele tiden har noget at se frem til.

 

B1909 Combi Cup afholdes for U10, U11 og U12 - efter 2016/17-årgange. Det vil sige for spillere født i 2005, 2006 og 2007. Der er tale om et A-stævne for nogle af Danmarks bedste hold i hver af de enkelte årgange. Turneringen foregår fra fredag den 3. februar 2017 til søndag den 5. februar 2017. Spillesteder og indkvartering ligger i umiddelbar nærhed i B1909's anlæg.

 

Sportsligt afvikles stævnet over tre dage, hvor dit hold deltager i inde-turneringen halvdelen af tiden, samt i 8-mands-turneringen på klubbens velplejede kunstgræsbane i den anden halvdel. Der er mulighed for deltagelse af 12 spillere pr. hold ved stævnet, som har plads til 10 hold i U10, U11 og i U12. Ved inde-turneringen opdeles dit hold i to hold, med minimum 4 spillere og maximum 6 spillere på hver.

 

Socialt sker der en masse - både for børn og voksne. Lørdag aften er der underholdning for børnene på Abildgårdskolen, hvor forskellige aktiviteter kan afprøves - bl.a. bordtennis og bordfodbold. Her kan spillerne nyde lidt uforpligtende samvær, og skabe relationer på tværs af klubberne.
Lørdag aften er der stor lederaften, hvor de voksne kan nyde noget godt til gane og hals, mens fodboldsnakken med garanti flyder.

 

Vi tilstræber at skabe de bedst mulige rammer for weekenden, både på og udenfor banen. Udover ovennævnte, udgiver vi også et kæmpe stævnemagasin på 48 A4-sider, krydret med fodboldartikler og præsentation af de deltagende hold. I forbindelse med finalekampene i inde-turneringen, vil alle målscorere blive nævnt i højtalerne, ligesom der vil være gjort noget ekstra ud af stemningen i forbindelse med finalekampene.

 

Nedenstående priser inkluderer deltagelse i begge turneringer, fuld forplejning, overnatning, stævne T-shirt, stævnemagasin og alle aktiviteter hele weekenden. For ledere er lørdagens lederaften naturligvis gratis, inkl. mad og øl/vin/vand.
 
Holdgebyr
Kr. 1.000,-
 
Deltagergebyr for ledere og spillere (max. 12 spillere)
Kr. 460,- pr. person 

Betalingsfrister
Holdgebyr skal indbetales ved tilmelding og senest fredag den 23. december 2016 samtidig med sidste frist for tilmelding.
Samlet deltagergebyr skal indbetales senest fredag den 23. december 2016.
Alle indbetalinger foregår via Arbejdernes Landsbank, på kontonummer:
5389-0315557 (Husk at oplyse klub & årgang)
 


Rækker

Række Køn Niv. Hold
str.
Pris Spilletidspunkt OK
hold
Vente
liste
Tilmeld
U10 Herrer/Drenge A 12 1000 6 0
U11 Herrer/Drenge A 12 1000 9 0
U12 Herrer/Drenge A 12 1000 8 0

Arrangør: Boldklubben af 1909
Sted: B1909's anlæg
Adresse: Gillestedvej 12
Postnr: 5240
By: Odense
Land: Danmark

Sport: Fodbold
Type: Kombineret (inde/ude)

<februar 2017>
mationtofr
303112345
6789101112
13141516171819
20212223242526
272812345
6789101112

Frist: 23-12-2016


Stævneoversigt

Følg Staevner.dk på Twitter