Glæd jer til at spille på Højer IFs nye multibane med kunstgræs.
Børnene spiller 4 mod 4 og målmanden (må tage med hænder) kan sagtens løbe op og score. Spillerne er hele tiden tæt på bolden, får mange boldberøringer og føler, at de har været meget med i kampen, uanset om de vinder eller taber. Bolden ryger ikke så let ud af spil, og der scores mange mål. Det er med til at give en god oplevelse, som kan medvirke til, at det er fodbold der bliver børnenes foretrukne sport.