Dame julestævne - Bel Air Cup

Danmarks største og bedste tilbud om indefodbold for piger og kvinder. For både elite og bredde hold med gode kontante præmier. Stævnet har været afviklet siden 1967 med hyggelig stemning på tre baner i moderne omgivelser.

Bel Air Cup har en ambition om at være landets bedste - og største indefodboldstævne for kvinder og piger. Julestævnet i Holsted har eksisteret uafbrudt siden 1967. De sidste år har vi haft ekstra fokus på at gøre stævnet mere attraktivt for pige- og kvindehold.

Derfor nåede vi op på hele 34 hold i 2017 og håber naturligvis på endnu flere i år. Vi har valgt at afsætte hele søndag den 30. december - eftermiddag og aften kun til rækkerne for pige og kvindehold for at gøre det endnu mere tiltrækkende.

Med 3 baner til rådighed kan vi tilbyde en forholdsvis hurtig afvikling af de enkelte rækker uden alt for lang ventetid. Indledende puljer og finalerunder kan spilles i direkte forlængelse af hinanden. Alt efter hvor mange hold der tilmeldes regner vi med at begynde omkring kl. 14.00 med C-rækken, derefter kommer B-rækken og vi slutter med A-rækken. der har finaler frem til ca. kl. 21.00.

Da vi ikke på forhånd kender omfanget af interessen for stævnet tillader vi os fortsat at gøre præmieniveauet afhængigt af antallet af tilmeldte hold. Til gengæld har vi i år hævet præmierne i A-rækken og vi sørger fremdeles for ekstra spurtpræmier og masser af andre skæve indslag!

Med en opdeling på tre niveauer håber vi at skabe så mange spændende og jævnbyrdige kampe som overhovedet muligt. For at det skal lykkes, er det vigtigt at tilmelde hold i den rigtige række. Vi har kun vejledende rækkeangivelser, idet mange hold alligevel er sammensat af spillere fra forskellige klubber og niveauer. Men I ved sikkert godt selv hvor I passer ind!

 

A-niveau for elitedivision, 1. div., DM-serie, U18 elite.

8 til 15 deltagende hold: 1. præmie: 3000,- ; 2. præmie: 1500,- ; 3. præmie: 750,-

Mellem 16 og 23 hold: 1. præmie: 4500,- ; 2. præmie: 2000,- ; 3. præmie: 1000,- ; 4. præmie: 500,-

Mellem 24 og 32 hold: 1. præmie: 6000,- ; 2. præmie: 2500,- ; 3. præmie: 1500,- ; 4. præmie: 1000,-

 

B-niveau for lokale serier, serie 1, U18A, U16 elite.

8 til 15 deltagende hold: 1. præmie: 1500,- ; 2. præmie: 750,-

Mellem 16 og 23 hold: 1. præmie: 2500,- ; 2. præmie: 1250,- 3. præmie: 750,-

Mellem 24 og 32 hold: 1. præmie: 4000,- ; 2. præmie: 2000,- ; 3. præmie: 1000,- ; 4. præmie: 500,-

 

C-niveau for spillere fra alle andre rækker og motionister.

8 til 15 hold: 1. præmie: 750,- ; 2. præmie: 250,-

Mellem 16 og 23 hold: 1. præmie: 1250,- ; 2. præmie: 500,- ; 3. præmie: 250,-

Mellem 24 og 32 hold: 1. præmie: 2000,- ; 2. præmie: 1000,- ; 3. præmie: 500,- ; 4. præmie: 250,-


Rækkeangivelsen for deltagende spillere er vejledende.

Alle indledende og finalepuljer afvikles søndag den 30. december.

Ved færre tilmeldte hold end 8 udmeldes præmiesatser sammen med programmet.

Alle hold garanteres min. 3 kampe - vi tilstræber min. 4 kampe i A-rækken.

Der spilles efter DBU's indefodboldregler - 9 minutter pr. kamp.

Programmet udsendes på mail senest 23/12.

Vi modtager meget gerne kritik og forslag på belaircup@gmail.com



Rækker

Række Køn Niv. Hold
str.
Pris Spilletidspunkt OK
hold
Vente
liste
Tilmeld
Dame C Kvinder/Piger 6 500 22 0
Dame B Kvinder/Piger 6 600 7 0
Dame A Kvinder/Piger 6 700 6 0

Arrangør: Holsted fb
Sted: Medius Holsted
Adresse: Højmarksvej 18
Postnr: 6670
By: Holsted
Land: Danmark

Sport: Fodbold
Type: Indestævne

<december 2018>
mationtofr
262728293012
3456789
10111213141516
17181920212223
24252627282930
31123456

Frist: 18-12-2018


Stævneoversigt

Følg Staevner.dk på Twitter