DFC - Danish Football Challenge 2010 foregår i Viborg i Kristi Himmelfartsferien fra 12. - 16. maj.
Fodbold, socialt samvær, sund kost og forskellige sjove konkurrencer er hovedtemaerne i dette stævne, hvor ca. 3000 piger og drenge omdanner Viborg til sjov og levende legeplads med plads til alle. Deltagerne kan endvidere melde sig til forskellige fodboldklinikker hvor fokus vil være på f.eks. teknisk træning, straffespark og hvordan man udfører det perfekte frispark.
SIK, Viborg B67, NUGF og Overlund er medarrangører i dette store stævne hvor alle kampe spilles på deres baner. Overnatning foregår på skoler i nærheden af banerne. Bespisning sker også her, mens aftensmaden serveres samlet for alle deltagere.
Under hele stævnet vil fysioterapeuter være til stede og klar til at hjælpe, hvis uheldet er ude. Kampene ledes af uddannede dommere, så vi kan være sikre på retfærdige resultater.
På www.vipsport.dk under event 2010 kan du se meget mere om praktiske informationer, priser osv.. Her kan du ligeledes downloade en stævnebrochure.
Prøv noget nyt - prøv Danish Football Challenge i Viborg i Kristi Himmelfartsferien 12. - 16. maj 2010.