Vi gentager succesen fra 2010 og inviterer piger og drenge i alderen 9 - 17 år til stort fodboldstævne i Viborg. Vi vil igen slå på fodbold, sjove klinikker, sund kost, konkurrencer og spurt præmier som vigtige hjørnesten for stævnet. Der vil være deltagelse af både danske og udenlandske klubber. Overnatningen foregår på skoler i gode klasseværelser og haller med let adgang til alle spillesteder samt Viborg centrum.
I 2011 har vi valgt at flytte stævnet til Pinsen. Grunden hertil er, at Danmark er vært for U21 EM, der starter i Pinsen og Viborg er valgt til spillested og værtsby. Derfor vil det passe perfekt med endnu mere fodbold i byen i form af Danish Football Challenge - de bedste af de bedste mødes i Viborg i Pinsen :-). Vi har fået mange flotte og rosende ord for afviklingen af stævnet og derfor vil vi naturligvis holde fast i vores koncept med mange kampe, sjove klinikker, hvor detaljer af fodboldspillet kan finpudses. Derudover er sund kost, sjove konkurrencer og mange spurtpræmier yderst vigtige hjørnesten i vores bestræbelser på at skabe et sjovt og anderledes fodboldstævne, hvor vi lige tilbyder lidt mere...
Føromtalte klinikker var så stor en succes, at de fleste hold blev udsolgt. Derfor måtte vi arrangere ekstra hold, hvilket jo selvfølgelig er den bedste "blå-stempling". Derfor vil stævnet i 2011 blive udvidet med flere klinikker af forskellige karakter, bl.a. med en målmands-skole.
Til Eliten: Der afholdes elite-stævne for U13, U14 og U15 sideløbende med breddestævnet. I 2010 udgaven deltog 18 elitehold fordelt på de tre årgange. Tilmelding til elite-delen skal ske direkte til undertegnede.
På www.vipsport.dk vil du kunne læse meget mere om stævnet, de praktiske informationer og spillested. Du er også meget velkommen til at kontakte eventchef Anders Kristoffersen på telefon 2459 7788 eller sende en mail til anders@vipsport.dk