KØGE FC arrangerer XMAS-CUP (Ministævne for ungdom):
Saml mellem 4 og 7 venner og deltag i KØGE FC's mini jule-fodboldstævne XMAS CUP d. 15. december i Rishøjhallen. Både for privathold og hold i klubregi.
Som en lille optakt til højtidens ferie fra fodbolden, så ønsker KØGE FC at påbegynde en ny tradition, og afholder derfor et ungdoms ministævne, som det sidste før Juleferien.
På grundlag af den yderst korte tidsfrist, så bliver stævnet (her det første år) begrænset til nogle ganske få årgange, men det er planen at allerede næste år skal mange flere årgange kunne deltage.
2007-udgaven af XMAS CUP bliver således kun for Lilleput- og Drenge-hold. Da der spilles efter 2008-årgange (ligesom hos SBU), så bliver der altså tale om følgende årgange:
- Lilleput (årg. 97 og 96)
- Drenge (årg. 95 og 94)
Både klubber og private hold er velkomne:
Alle hold skal være velkommen, hvad enten det er et privat sammensat vennehold eller om det er et klubhold. Drengerækken er for spillere født i årg. 95 eller 94, mens Lilleput-rækken er for spilere født i årg. 97 og 96 (der må selvfølgelig gerne benyttes yngre spillere på holdene).
Der spilles efter SBU's regelsæt til små mål. Hvert hold består af max. 7 spillere (min. 4). Der er præmier til nr 1 og 2 i hver række.
Billigt deltagergebyr - Men få pladser (så skynd Jer):
Da stævnet ikke er stort anlagt med store omkostninger til følge, så kommer dette naturligvis deltagerne til gode, og KØGE FC tilbyder hermed vel nok DK's billigste stævne med et deltagergebyr på blot kr. 125,00 pr. hold.
Til gengæld er der ikke så mange ledige pladser, og da opfyldningen sker efter 'Først-til-mølle' princip, så tilrådes der hurtig tilmelding.
Tilmelding kan ske her på siderne eller via KØGE FC's hjemmeside: www.koege-fc.dk