Så er det 13. gang, IK Rosendal har fornøjelsen at indbyde jeres ungdomsspillere
til indendørsstævne i Rosendalhallen. I år spilles der i to haller.
Et af de største indefodboldstævner i Danmark!
Afviklingsform
I stævnet vil vi gerne, at der skal være plads til alle, og at der bliver flest mulige
jævnbyrdige kampe. Derfor forventer vi i år at afvikle 2 rækker á 9 hold fra U8 til
U 14 drenge. Holdene inddeles i Premier League (mesterrække + a) og Superliga (a+b).
Vi har stadig A-, B- og C-slutspil i alle årgange med mere end 8 tilmeldte hold.
Det giver flere kampe og placeringschancer. Der er ikke A, B, C-slutspil i U15-U17/18.
I 3-mands turneringerne spilles der uden, at vi registrerer resultaterne, og uden slutspil.
Der spilles efter JBUs regler for indefodbold.
Præmier
• fra U6 til og med U11. Præmier til alle.
• U12-U14 er der præmier til nr. 1 og 2 i a, b og c rækken.
• U15 og U17/18 er der pengepræmier til de tre bedst placerede hold.
• I seniorrækkerne er der pengepræmier til de tre bedst placerede hold.