Danmarks hyggeligste fodboldstævne i Kristi Himmelfartsferien 17. - 19. maj 2012
For 21. gang inviterer Hinnerup og Omegns Gymnastikforening, HOG, til Danmarks hyggeligste fodboldstævne for drenge og piger i U6-U15.
Sidste år deltog godt 130 i 3-mands og 5-mands fodbold og yderligere 100 hold i stævnet for U10-U15, og vi glæder os til at se jer alle igen og gerne flere til i 2012.
For de unge:
Torsdag 17. - lørdag 19. maj 2012 indtager de unge fodboldspillere i aldersgrupperne U10-U15 fodboldbanerne i Hinnerup. Der spilles på boldbanerne ved byens to skoler, og busserne kører i pendulfart, så I kan komme frem og tilbage i god tid.
Alle hold kommer til at spille fire til seks kampe fordelt over de tre spilledage, og der vil være flotte præmier til de vindende hold.
Trænger I til et pusterum fra fodbolden, kan I tage en dukkert i Hinnerup-Badet, og fredag aften holder vi sodavandsdiskotek.
For forældre:
HOG byder igen i år på fine campingpladser ved fodboldbanerne og tæt på handelsbyen Hinnerup. Der er desuden flere muligheder for at overnatte i nærheden af Hinnerup – læs mere på http://hinnerupcup.klub-modul.dk/cms/ShowContentPage.aspx?ContentPageID=18
Tilmelding