Jyske 3-Bold Storstævner er en anderledes fodbolddag, hvor der spilles 3 mod 3 på små lukkede udendørsbaner med bander. Der vil være sjove aktiviteter på pladsen til børnene som Hoppebolden og Målkongen. Hele arrangementet foregår nemlig på en 11-mandsbane, hvor 3-bold-byen vil blive sat op. Derfor bliver der både plads til fodbold, leg og hygge.
Det er et hæsblæsende stævne, hvor vi afvikler 13 kampe ad gangen – på samme tid.
En hyggelig dag, hvor hele familien er velkommen – både i Jubleparken (fodboldbanerne) og i 3-bold-byen.
Fakta om storstævner:
•Hver kamp varer 8 minutter
•Hvert hold består af 3 spillere + evt. en udskifter
•Der er både pigehold og drengehold
•Kampene spilles på 13 små baner med bander
•Vi tæller ikke mål!
•Alle deltagere er vindere, vi kårer ingen mestre
•Der er ingen niveaudeling
•Alle får medaljer
•Der er 15 stævner over hele landet
•Det er gratis at deltage for klubben
Fodbold på børnenes præmisser
I Jyske 3-bold spilles der tre mod tre, og banernes udformning indbyder til masser af driblinger, finter og skud på mål - helt i tråd med fodboldkonceptet, Holdninger og Handlinger.
Udover at være del af en festlig og positiv fodboldoplevelse får hver arrangørklub indtægterne ved salget af det vand og frugt, som Jyske Bank stiller gratis til rådighed samt en mindre arrangørgodtgørelse fra DBU Jylland.
I 2012 er storstævnerne et tilbud til følgende årgange: 2003, 2004, 2005, 2006 og 2007. Det vil sige fra U-5 til og med U-9 i foråret – og fra U-6 til U-10 i efteråret (Samme årgange som i foråret. U-betegnelsen ændres blot ved sommerpausen).