- Forlæng sæsonen med op til 3 ekstra uger.
- 3 til 5 kampe med start efter efterårsferien
- Både A og B rækker i samtlige årgange.
- Semifinaler og finaler i samtlige rækker.
- Puljer, Stillinger mv. opdateres konstant, og kan følges online
- Holdpokal til nr. 1 og 2 + medaljer i hver række
DrengeCup 2007 blev en succes og gik over al forventning
I alt 48 hold deltog i DrengeCup 2007, hvilket var det hidtil største deltagerantal. Derfor gentager vi naturligvis også succesen i dette efterår.
Så syntes I også at det er for tidligt at lægge støvlerne på hylden allerede 12. oktober, så tøv ikke med at tilmelde Jer til DrengeCup 2008, der giver op til 3 ugers ekstra sæson.
I får minimum 3 ekstra kampe, og maximalt 5 ekstra kampe.
Finalerne i samtlige rækker er planlagt til weekenden 8. og 9. November. Alle puljekampe skal være færdige inden da. Såfremt der er hold, som deltager i ex. SBU's finalekampe tages hensyn til de enkelte hold i planlægning af kampe.
Kampe kan flyttes mht. tid og sted, såfremt begge klubber kan opnå enighed herom (forudsat tidsfrister overholdes).
Hvem kan deltage:
I år oprettes der en A- og en B-række i følgende årgange og rækker:
U13 (96) A og B række
U14 (95) A og B række
U15 (94) Elite og B række
U17 (92/93) Elite og B række
U13 og U14 spiller hold fra SBUs række 1 og 2 (eller til-svarende) i A-rækken. Lavere rangerende hold i B-rækken.
U15 og U17 er Elite-rækken forbehold hold fra SBUs rk. 1 eller bedre (tilsvarende), mens andre spiller i B-rækken.
Begrænset pladser - Og "Først-til-Mølle" princip:
I hver årgang opdeles holdene i to puljer af 4 hold (dette betyder at der er maximalt 8 pladser i hver A-række og 8 pladser i B-række). Alle møder alle i puljen én gang.
Der foretages lodtrækning om hjemmebanefordelen.
Prisen for deltagelse er kr. 450,- pr. tilmeldt hold.
Program for turneringen udsendes 10. oktober.