AB Tårnby Sommer Cup

AB Tårnby Sommer Cup får ros for følgende: * Punktlighed * Fælles tidstagning * Sportsligt fokus og matchning * Gruppespil og slutspil * Pokaler til alle * Påsatte kampledere * Aktiviteter * Hold konkurrence med fine præmier

UPDATE 6-8-2015

Så er de sidste pladser blevet besat og programmet er under udarbejdelse.

Vi forventer at kunne udsende årets program i løbet af weekenden.

Vi er samtidig glade for at kunne løfte sløret for årets hovedsponsor Tegllund Biler.
Tegllund er en virksomhed med dybe rødder og mange års erfaring inden for autobranchen. Hos Tegllund kan du med garanti finde bilen, der lever op til dine behov og forventninger, uanset om du søger en ny bil eller en nyere, brug personbil, varebil eller 4x4.
Tegllunds 5 filialer i Vejle, Kolding, Fredericia, Haderslev og Vejen er autoriseret forhandler af Opel, Citröen, Fiat, Hyundai, Mitsubishi og Nissan og autoriseret serviceværksted for Skoda, Suzuki og Saab.
Tegllund har altid mere end 300 nyere, brugte biler på lager, som du finder på deres hjemmeside www.tegllund.dk.

Vi minder alle om vores konkurrence på facebook. Søg efter AB Tårnby Sommer Cup, skriv tilmeldings id som kommentar og synes godt om siden og konkurrencen. Der er meget få tilmeldte hold der har gjort det på nuværende tidspunkt og derfor er vinderchancerne naturligvis store. Sidste frist sættes til den 12. august 2015. Det vindende hold vil blive annonceret under stævnet og betalingen returneret hurtigst muligt herefter.

Årets aktiviteter som danner grundlag for årets holdkonkurrence er følgende

  • Speedcage - sponsoreret af Tårnby Selskabslokaler
  • Driblebane - sponsoreret af Andersen & Martini
  • Tøndespark - sponsoreret af Legebutikken.dk
  •  Minigolf - sponsoreret af Bones Amager

Velkommen tilbage til AB Tårnby Sommer Cup 2015, Stævnet som

Vi er glade for at kunne byde jer velkommen til årets udgave af AB Tårnby Sommer Cup 2015.
Stævnet er for alle fodboldglade børn født i årene 2004 - 2011 (U5 - U12)

(Stævnet holdes efter sommerferien, så husk at der er tale om nye årgange)

Stævneformat
Vi afholder stævnet med sportsligt såvel som underholdningsmæssigt fokus. Vi matcher børnene efter niveau fra U8 og op. U5-U7 spiller uden niveaudeling og vi opfordrer alle til at respektere dette, så alle får den bedst mulige oplevelse med fra stævnet.

Stævnet afholdes i henhold til DBU's handlingere og holdninger.

Vi afvikler indledende puljer i alle årgange, registrerer resultaterne og benytte disse på dagen til at matche holdene med hinanden i et slutspil. Vi mener at lige børn leger bedst, men kårer ikke nogen endelig vinder på dagen - for hos AB Tårnby er alle børn vindere.

Puljerne består af 4 hold og slutspillet bliver mellem de respektive 1'ere, 2'ere, 3'ere og 4'ere. Alle hold garanteres 3 pulje kampe og 1-2 slutspilskampe, alt afhængig af antallet af tilmeldte hold.

Vi forventer at have plads til alle, men da vi har valgt at prioritere formatet på stævnet frem for stævnets størrelse, hvorfor vi har sat begrænsninger på antallet af tilmeldte hold i det enkelte niveau på den enkelte årgang. Vi ønsker ikke at gå på kompromis med kvaliteten af stævnet, hvorfor vi, i første omgang, alene modtager tilmeldinger som angivet. Vi vurerer løbende om vi skal foretage justeringer af antallet til gavn for stævnets afvikling. Det kan samtidig betyde at vi kan holde enkelte hen, før vi bekræfter tilmeldingen endeligt.

Aktiviteter, holdkonkurrence, sponsorgaver på ABT Tourkort
Alle deltagere får udleveret et tourkort til brug på de forskellige aktiviteter som er et af kendetegnene ved AB Tårnby Sommer Cup. I år med endnu flere aktiviteter.

I år modtager hver deltager blandt andet 1 birkjuice og 1 stk. frugt fra Netto, Tårnby Torv, billetter til kamp med FC København, Goal Junior magasin og forhåbentlig flere gode sponsorgaver.

I år vil deltagerne blive udfordret i dribling på tid, hårdeste spark, præcisionstønder, fodbold-"Galoppen" og andre sjove ting.

Vores individuelle konkurrence fra tidligere år har vi samtidig valgt at ophøje til en holdkonkurrence i år, hvor det enkelte hold har mulighed for at vinde en lækker præmie til holdet. Holdet skal for at vinde deltage i alle pointgivende aktiviteter, hvorefter det hold med den højeste score præmieres. Der vil være en præmie pr. niveau, pr. årgang.

Kapacitet
Ved et fyldt stævne har vi som udgangspunkt plads til:

  • 8 hold i følgende rækker: U8C, U9C, U10C, U11A, U11 B, U11C, U12A, U12B, U12C
  • 12 hold i følgende rækker: U8A, U8B, U9A, U9B, U10A, U10B
  • op til 24 hold i følgnede rækker: U5, U6, U7

Vi tager forbehold for ændringer i vores prioritering, alt afhængig af interessen for de enkelte årgang og niveauer, hvorfor vores ventelister er åbne og holdes aktive indtil tilmeldingsfristen er udløbet.

Alle tilmeldte hold er garanteret 4-5 kampe.

Spilleformer og antal af spillere pr. hold
U5-U7 spiller 3 mands fodbold og holdene må bestå af op til 5 spillere.
U8-U10 spiller 5 mands fodbold og holdene må bestå af op til 8 spillere.
U11-U12 spiller 8 mands fodbold og holdene må består af op til 11 spillere.

Spilletid og banestørrelser
3 mands spiller 2 x 6 minutter med 1 minuts pause. Maksimal banestørrelse 13 x 21 meter
5 mands spiller 2 x 8 minutter med 2 minutters pause. Maksimal banestørrelse 30 x 40 meter
8 mands spiller 2 x 10 minutter med 2 minutters pause. Forventet maksimal banestørrelse 68 x 52,5

Kampledere
AB Tårnby har intention om at stille kampledere til rådighed på dagen. Kamplederne er sponsoreret af Nordisk Film Biografer i Fields (åbner august 2015). Vi forventer at spillere fra AB Tårnby Eliteafdeling påtager sig denne opgave i lighed med tidligere år. Skulle det ikke lade sig gøre at finde det krævede antal dommere, vil afvikling af 3 mands fodbolden i første omgang blive afviklet som døm selv kampe.

Fælles Tidstagning
Kampenen vil så vidt muligt programmet tillader det blive igangsat samtidig. Der fløjtes til halvleg og afsluttende fløjt foretages centralt.

ABT Foto
Igen i år forventer vi at klubbens egen frivillige fotograf er til stede for at tage de gode billeder af netop jeres unger ved stævnet. I kan se de gode billeder fra de tidligere år på disse links, hvor man også har mulighed for at kontakte fotograf Karsten Lund, hvis man ønsker kopi af billederne.

 http://abt-foto.dk/index.php/component/k2/item/22-andersen-martini-sommer-cup

http://abt-foto.dk/index.php/component/k2/item/24-andersen-martini-sommer-cup1

Tombola
Igen i år har vi intention om at stable den bedste tombola på benene. Vi sigter mod at der skal være mange gevinster store såvel som mindre, så alle har muligheden for at få lidt med hjem på dagen.

ABT Tutten
Johnny Holmberg og ABT Tutten har åbent begge dage med salg af både vådt og tørt til ganen.

Samarit
Der vil være samarit til stede under stævnet

Hvor
Stævnet afholdes på vores lækre, intime anlæg på Gemmas Alle 41 (v/Tårnby Stadion), hvor vi både tager græs og kunstbaner i brug.

Hvornår
Stævnet afvikles i den første weekend umiddelbart efter sommerferien, den 15. - 16. august 2015. Her er alle børn retur i skole og ikke mindst retur på fodboldbanerne efter en velfortjent sommerferie. Se nærmere tidspunkt for den enkelte årgang under tilmelding.

Pris - (book tidligt rabat)
3 mands DKK 425,-
5 mands DKK 550,-
8 mands DKK 650,-

Der gives en rabat på DKK 50,- til alle hold som er tilmeldt og har betalt seneste den 31. maj 2015.

Tilmelding og betaling
Vi gør opmærksom på at tilmeldingen først er endelig når vi har modtaget stævnegebyret. Hvis vi i det enkelte niveau/årgang tager imod på venteliste, vil alle tilmledte hold blive bedt om at indbetale stævnegebyret inden 14 dage, hvorefter pladsen tilbydes et hold fra ventelisten.

Vi forbeholder os ret til at tilbyde pladsen til andre så længe vi ikke har modtaget betalingen.

Når fristen for tilmelding er overskredet, eller hvis rækken er fyldt op og bekræftet, vil det ikke være muligt at få returneret betalte stævnegebyrer i tilfælde af afmelding.

Sidste tilmeldingsfrist er sat til den 28. juni, så I har mulighed for at sætte det rigtige kryds i jeres kalender og vi har mulighed for at forberede et formidabelt stævne til jer.

Skulle en enkelt række ikke blive til noget grundet mangel på tilmeldinger vil stævnegebyret naturligvis blive refunderet.

Betaling af stævnegebyr bedes foretaget til vores bankkonto i Arbejdernes Landsbank, reg. nr. 5325 konto nr. 0344502 - med reference til tilmeldings ID fra staevner.dk.

Program
Programmet forventes udarbejdet hurtigst muligt og seneste 1 uge før stævnets afvikling. Vi forsøger så vidt muligt at leve op til de udmeldte spilletidspunkter.

Stævneledelse
Alle spørgsmål vedrørende stævnet og dets afvikling, tilmelding, betaling etc. kan stilles til stævneleder, Martin Hülsen Damm pr. mail eller på telefon 23 82 75 44.

Vi ser frem til at se jer igen og byde jer og jeres spillere velkommen til gode timer i selskab med fodbolden hos AB Tårnby.


Rækker

Række Køn Niv. Hold
str.
Pris Spilletidspunkt OK
hold
Vente
liste
Tilmeld
U6 - årgang 2010 Mixede - 5 425 Lørdag morgen/formiddag 12 0
U7 - årgang 2009 Mixede - 5 425 Lørdag morgen/formiddag 20 0
U8 A - årgang 2008 Herrer/Drenge A 8 550 Søndag morgen/formiddag 12 0
U8 B - årgang 2008 Herrer/Drenge B 8 550 Søndag morgen/formiddag 16 0
U8 C - årgang 2008 Herrer/Drenge C 8 550 Søndag morgen/formiddag 4 0
U11 C - årgang 2005 Herrer/Drenge C 11 650 Lørdag morgen/formiddag 8 0
U12 A - årgng 2004 Herrer/Drenge A 11 650 Søndag eftermiddag 8 0
U9 A - årgang 2007 Herrer/Drenge A 8 550 Søndag for-/eftermiddag 16 1
U9 B - årgang 2007 Herrer/Drenge B 8 550 Søndag for-/eftermiddag 12 0
U9 C - årgang 2007 Herrer/Drenge C 8 550 Søndag for-/eftermiddag 8 0
U10 A - årgang 2006 Herrer/Drenge A 8 550 Lørdag eftermiddag 8 0
U10 B - årgang 2006 Herrer/Drenge B 8 550 Lørdag eftermiddag 12 0
U10 C - årgang 2006 Herrer/Drenge C 8 550 Søndag eftermiddag 8 0
U11 A - årgang 2005 Herrer/Drenge A 11 650 Lørdag eftermiddag 8 0
U11 B - årgang 2005 Herrer/Drenge B 11 650 Lørdag eftermiddag 8 0
U12 B - årgng 2004 Herrer/Drenge B 11 650 Søndag eftermiddag 8 1
U12 C - årgang 2004 Herrer/Drenge C 11 650 Lørdag morgen/formiddag 4 0

Arrangør: Boldklubben AB Tårnby
Sted: AB Tårnby
Adresse: Gemmas Alle 41
Postnr: 2770
By: Kastrup
Land: Danmark

Sport: Fodbold
Type: Udendørsstævne

<august 2015>
mationtofr
272829303112
3456789
10111213141516
17181920212223
24252627282930
31123456

Frist: 07-08-2015


Stævneoversigt

Følg Staevner.dk på Twitter