Vi er stolte over at kunne præsentere Lotra A/S som sponsor for Lotra Cup 2018.
Stævnet afholdes i drengerækker, men piger er selvfølgelig også velkomne.
Stævnet afholdes lørdag d. 10. marts og søndag den 11. marts 2018.
For at få så jævnbyrdige kampe som muligt afholdes stævnet udelukkende som et B-stævne.
Dette betyder vi kun ønsker klubhold til stævnet og ikke sammensatte sponsorhold.
Stævneledelsen forbeholder sig derfor også ret til at fratage et evt. A-hold muligheden for præmier til stævnet.
Der vil være masser af muligheder for at få nogle hyggelige timer sammen til et stævne, der byder på en masse fodbold. Det er meget vigtigt for os, at alle hold får en god oplevelse ved Lotra Cup 2018. Der vil være en stor sponsor tombola.
Tilmelding
Det går efter først til mølle princippet, så gør det med det samme.
Tilmelding og betaling skal ske inden d. 31.1.2018.
Ved betaling så husk at påføre holdets navn samt aldersrække, tak.
Rækker og afvikling af stævnet
Vi spiller efter JBUs regler. Dvs.:
U6-U7 er det 3 mands på tværs af banen uden fast målmand.
U8-U13 er med 4 mand på banen og bagerste spiller må ikke parere med hænderne.
Der vil være præmier til alle spillere i U6-U7.
Der vil være præmier til de hold, der når semifinalerne i U8 til U13.
Præmierne vil blive overrakt efter indmarch til musik og lysshow.
Hvor:
Stævnet afholdes i Almind/Viuf hallen Storegaden 9, 6052, Viuf
Vi glæder os til at byde jer velkommen i Almind/Viuf Hallen.
Vores hyggelige cafeteria vil have åbent under hele stævnet, hvor der vil være mulighed for at købe mad og drikke.