POKALSTÆVNE - Allesø Pokal Cup 2020. Allesø inviterer til et hyggeligt sommerstævne i pinsen med pokaler til alle deltagere, fælles indløb hvor holdene præsenteres - og aktiviteter for hele familien. Vi har hoppeborg, vandgynge og tombola.
Stævnet er et breddestævne - og det er derfor vigtigt at skrive holdets niveau ved tilmeldingen. I år har vi udvidet stævnet med pigehold i rækken U11/U12 (8-mands) og i U13 for drengene er der mulighed for at spille 11-mands. Derudover spiller vi U6 (3-mands), U7 (3-mands), U8 (5-mands), U9 (5-mands), U10 (5-mands) og U11 (5-mands). Alle hold er garanteret 5 kampe da vi i de yngstes rækker spiller placeringspuljer og finalepuljer og i de større rækker spiller vi med A- og B-finaler. Der spilles på alle Allesøs baner så vi sikrer mindst ventid, og lokale dommere sørger for god afvikling af kampene.
På dagen vil der være mulighed for at købe grillmad og drikkelse ved banerne. Der vil være gratis frugt til alle spillerne og gratis kaffe til de voksne.
Der forventes stor tilslutning til stævnet, så derfor er det først til mølle princippet, så send derfor din tilmelding i god tid, tilmelding er først gældende når vi har modtaget betaling på konto 1551 0010646952 Danske Bank.
Ved spørgsmål er I velkommen til at kontakte Morten Johannsen på 3043 3025 eller mortenjohannsen@me.com
(p.s. trænerne har mulighed for at sidde i vandgyngen så husk skiftetøj)
Dansk
11-04-2018 20:06:37
11-04-2018 17:08:46