DB-Cup 2016
Dragør Boldklub afholder sit traditionsrige pinsestævne for drenge og piger, elite og bredde. Dette i dagene 14/15 maj 2016.
I forbindelse med fodboldstævnet har vi koblet et større rugbystævne på om søndagen.
Som noget nyt er der eliterækker på drengesiden U12-U15. Der er slutspil og pokaler. Der arbejdes på internationale hold.
Årgange og banestørrelser
Årgangene U5-U15 på drengesiden.
Årgangene U9-U15 på pigesiden.
Traditionen tro spilles der i mange forskellige årgange og på flere niveauer på klubbens dejlige anlæg. Klubbens nye kunstbane inddrages som noget nyt i stævnearealet.
Årgangene U-5, U-6 og U-7 spiller 3-mands ("hjemmehold" eller ungdomsspiller dømmer). U7A spiller 5-mands "hjemmehold" eller ungdomsspiller dømmer)
Årgangene U-8, U-9, U-10 spiller 5-mands (påsat dommer). U10 A spiller 8-mands (påsat dommer)
Årgangene U-11, U-12 og U-13 spiller 8-mands (påsat dommer)
U14 og U15 spiller 11-mands.(påsat dommer)
Konceptet:
Amagers lokale klubber plejer at være med, men mange andre klubber har også fået øjnene op for en hyggelig og udfordrende dag.
I 2015 deltog 250 hold, i alt ca. 2200 spillere.
Der spilles kun en dag per række, så stævnet strækker sig kun over en dag per hold. Dette enten formiddag, ca. 9-13, eller eftermiddag, ca. 13-17.
Medaljer til alle, og gratis frugt til alle deltagere.
Rammerne om stævnet.
Der vil være underholdning for børnene i forbindelse med stævnet.
Her kan nævnes hoppeborge, stor legeplads, tombola, skydetelt, salg af sportstøj, salg af fodboldmål og reboundere, mad og drikke og meget mere. Aktiviteter opdateres løbende.
Vores stævnetelt vil igen holde styr på kampe, dommere og alt det praktiske.
Vi har, i lighed med sidste år, samaritter på stævnepladsen.
Fotograf
Stævnet har en aftale med Arnason Sportsfoto, som tager billeder under stævnet. Henvend jer i teltet hos Arnason, hvis I ønsker jeres kamp dækket.
Tilmelding:
Jeres tilmelding er først gældende, når vi har modtaget stævnegebyret på den nedenstående konto hos Danske Bank (Danske Bank Regn. 4585 kontonr. 4585115835).
Frist for framelding er 1/5 2016.
Tilmeld her:
http://staevner.dk/staevne/11426/db-cup-2016.aspx
Betaling:
I bedes senest 1. maj betale stævnegebyret på ovenstående konto.
Ved afmelding efter sidste tilmeldingsfrist er det ikke muligt at få indbetalt gebyr retur.
Ved for sen indbetaling af stævnegebyr, forbeholder vi os retten til at slette jeres deltagelse i stævnet.
Pris per hold:
Alle 3-mands hold: 325 dkr
Alle 5-mands hold: 500 dkr
Alle 8 og 11-mands hold: 625 dkr
Parkering - vigtigt
Der vil være mulighed for parkering ved klubben/Hollænderhallen. Vi åbner dog også for parkering på vores grusbane, som ligger med indkørsel fra Kirkevej. Fra Kirkevej vil der også være parkering ved Dragør kommune, Store Magleby Skole samt Kirkevejens SFO.
Omklædning:
Der vil være mulighed for omklædning i Hollænderhallen, Halvejen 5. Lige ved siden af klubhuset.
Kom hurtigt ud af busken, så vi kan få god tid til at planlægge et godt stævne.
Program:
I løbet af foråret annonceres spilledagene, og senest to dage før stævnet ligger det endelige program klar på vores hjemmeside. www.db-cup.dk
Meld jer venligst ved ankomst
I bedes melde jer ved dommerbordet senest en time før jeres første kamp. Dette for at vi kan nå at lave ændringer, hvis hold udebliver.
Vi glæder os til at se jer.
Vh. Dragør Boldklub