BMK Cup - DJS afvikles den sidste weekend i Januar og den første i februar. Stævnet afvikles i Møldrup Hallen.
Der spilles i rækkerne fra og med U6 til og med Senior. Historisk har stævnet samlet haft ca. 190 deltagende hold.
Vi præmierer de mindre årgange U6 - U10, med pokaler, mens årgange fra U11 og op efter bliver præmieret med sportstøj, gavekort og pengepræmier. I ældste årgange er der en speciel præmie til finalerundernes bedste spiller, hvor kriteriet for denne anerkendelse i højere grad er fairplay end scorede mål. Foruden placeringspræmierne uddeles der under hele stævnet præmier for gode målmandsredninger eller flotte mål.
Overskuddet fra stævnet går ubeskåret til BMK, som er ungdomsafdelingen for MTIF, HBI og Klejtrup Boldklub. BMK varetager både indendørs og udendørsfodbold for U6 spillere til U15. Det er lykkedes at etablere et stævne, som har et godt ry i fodboldkredse, hvor det bliver omtalt som et stævne med plads til bredden og gode præmier. Sidstnævnte skyldes den store støtte fra lokale sponsorer.
BMK Cup udvalget