For 8. år i træk kan Hovedgård IF byde velkommen til Sparkron/Klubpartner Cup!
Et stort indfodboldstævne, hvor vi de sidste par år har haft deltagelse af mange hold fra mange forskellige klubber. Stævnet har i år skiftet navn grundet sponsor skifte, men kvaliteten er den samme som de tidligere år :-)
- Det vigtige for os er, at vores deltagere får en god oplevelse, og vi har meget fokus på, at man har mulighed for mange kampe, samt gode præmier.
Nedenfor finder I de vigtigste informationer om stævnet:
Spilledato: Stævnet afvikles fra d. 16 - 18. december 2016. Se under "rækker" hvornår hver enkelt række forventes afviklet.
Spillested: Der spilles i Hovedgård, Søvind og Stensballe hallen. Der er max 15 min kørsel mellem de 3 haller.
Turneringsform for U8-U12:
Der inddeles i puljer á 3-5 hold, hvor efter indledende puljer spilles. Antallet af tilmeldte hold afgør, om der efter de indledende runder skal spilles knockout kampe el. mellemrunde. Vi tilstræber dog at spille mellemrunde, så alle hold sikre sig minimum 5 kampe. I tilfælde af knockout kampe vil alle hold være sikret minimun 4 kampe!
Vi forbeholder os ret til at lade rækker ud gå ved mindre end 12 hold.
Regler:
Alle hold spiller efter DBU Jylland´s regler.
Det er tilladt at have en kvartals-spiller på hvert hold.
Der må gerne tilmeldes flere hold fra samme klub i en række.
U8 - U12 spiller 4:4. Det er tilladt at have op til 2 udskifter. Dvs. max 6 spillere pr. hold.
Der spilles med sænket overligger i U8 og U9.
Spilletiden er i alle kampe 7 min pr. kamp.
Kampene dømmes af lokale, men kompetente dommere, som alle har fodboldfaglig viden.
Pigehold kan tilmelde sig drengerækkerne, og må tilmelde sig årgangen yngre.
Eks.: Et U10 Piger hold må tilmelde sig U9 Drenge rækken.
Præmier:
I U8 - U12 er der præmier til 6 spillere pr. hold.
I U8 - U12 er der præmier til nr. 1 - 3 i både A og B. Der spilles om store pokaler! - Der er endvidere erindringsgave til alle deltagere.
Tilmelding:
Tilmeldingen er bindende og skal være Hovedgård IF i hænde senest d. 2. december.
TIlmelding foregår her på siden og er først endelig, når vi har modtaget betaling og I har modtaget en bekræftelse på dette.
Betaling bedes overføres hurtigst muligt efter tilmelding.
Hvis man melder afbud efter d. 2. december er man ikke berettiget til, at få stævnegebyret tilbage.
Stævnegebyret bedes overført til: reg nr. 9211 konto nr. 4575511290
Angiv venligst stævne ID, holdnavn, række og kontaktperson ved betaling.
Programmet bliver sendt på mail og lagt på nettet omkring en uge før stævnet. Har i ikke modtaget det senest d. 10/12 bedes i rykke efter det.
Spørgsmål vedr. stævne:
Kontakt Steffen Pedersen på mail: stlype2003@yahoo.dk
Vi glæder os til at se jer alle! :-)
Med sportslig hilsen Hovedgård IF, Klubpartner og Sparekassen Kronjylland