Kom til en hyggelig dag i Fynslund Boldklub, der er startskuddet til vores årlige Sportsfest, som løber over hele weekenden.
Holdleder skal melde sin ankomst ved stævneteltet senest 20 min før kampstart, samt oplyse antal spillere på holdet. Skulle I blive forhindret, så meld afbud så hurtigt som muligt, så vi kan nå at ændre programmet.
Deltagergebyr bedes betalt på forhånd.
Der spilles efter JBU Region 3´s regler, hvor ikke andet er nævnt.
Der er præmier til alle deltagere på hvert hold incl. udskiftningsspillere (dog max 3 pr hold). Efter holdets sidste kamp, samles holdet med træner/holdleder ved stævneteltet til præmieoverrækkelse.
På sportspladsen er opstillet boder, hvorfra der kan købes sunde sportsboller, pølser, is, kaffe, vand, slik m.m.
Der forefindes ikke samaritter på pladsen, hvorfor alle deltagende hold selv opfordres til at medbringe isposer og evt. støttebind.
Medbring selv bolde til opvarmning, da Fynslund Boldklub ikke stiller bolde til rådighed. Medbragte bolde bedes mærket med klubnavn.
Der kan parkeres ved Fynslund Hallen, Fynslund Skolen samt langs Fynslundvej. For at mindske trafikproblemer, henstiller vi til at der kun parkeres i den ene side af Fynslundvej.
Vi håber på at se en masse glade børn og unge samt deres forældre og søskende, til en aktiv dag med masser af boldspil og hyggeligt samvære.
Vel mødt.
Med venlig hilsen
Fynslund Boldklub