DBU Jylland udbyder i den kommende vintersæson 2017/18 en turnering for U11 Drenge og U12 Drenge som spilles på kunstgræs over 4 afviklinger vinteren igennem. Har dit hold ekstra lyst til at spille udendørs fodbold – også om vinteren? Så er dette tilbud lige noget for jer.
Bemærk: U12 piger må tilmelde sig i rækken for U11 Drenge, og U13 Piger må tilmelde sig i rækken for U12 Drenge.
Kampene:
• Der spilles kampe 8:8 á 2 x 15 minutters varighed
• Ved hvert stævne spiller hvert hold 3 kampe – i alt 12 kampe pr. hold
• Der spilles 4 stævner vinteren over
• Efter hvert stævne indsendes resultaterne af kampene til DBU Jylland, som ombryder og dermed sikrer jævnbyrdige kampe til det næste stævne
• Kampene afvikles på kunstgræsbaner rundt om i Jylland
Arrangør:
Der vil til hvert stævne være en stævnearrangør. I kan finde en stævnearrangørs opgaver her.
Bemærk: Man kan max være stævnearrangør 2 gange!
De 4 afviklings weekender er som følger:
Lørdag d. 28. oktober 2017 / Søndag d. 29. oktober 2017
Lørdag d. 25. november 2017 / Søndag d. 26. november 2017
Lørdag d. 27. januar 2018 / Søndag d. 28. januar 2018
Lørdag d. 3. marts 2018 / Søndag d. 4. marts 2018
Niveau:
Turneringen udbydes i 2 niveauer i hver årgang (A og B), og der ombrydes efter hvert stævne, så alle hold skulle gerne få en masse jævnbyrdige kampe.
Tilmelding:
Tilmelding foregår via KlubOffice - MAN KAN IKKE TILMELDE SIG HER PÅ SIDEN!
Frist for tilmelding er: 11. oktober 2017. Der åbnes for tilmelding d. 20. august 2017.
Pris pr. hold:
Det koster 1.600 kr. pr. hold at deltage.
Inkluderet i prisen er selvfølgelig administration af turneringen samt leje af kunstgræsbanerne.
Kampledere:
Kampene fastlægges som udgangspunkt som ”døm-selv-kampe”, men det står naturligvis de enkelte klubber frit for, hvis I kan blive enige om at bestille dommere til jeres indbyrdes kampe. Det er arrangørens opgave at stille kampledere til rådighed.
Hvis der bestilles dommere deles regningen mellem de 4 deltagende klubber i stævnet.
Dommere kan bestilles ved at ændre dommerprofilen via KlubOffice.
Kampprogram
Kampprogrammet vil være tilgængelig på hjemmesiden senest 10 dage før stævnerne.