Sport 24 Cup 2018 i Åstrup Hallen, der igen danner rammerne for det traditionsrige fodbold indendørs stævne. Indendørs fodboldstævnet Sport 24 Cup afvikles igen i Åstrup Hallen i 2018. Sport 24 Cup 2018 afholdes over 3 spilledage i Åstrup Hallen / Åstrup Fritidscenter, Mellemstrupvej 21, 8500 Grenaa. Hoved sponsorerne er Sport 24, Lillgade 2 i Grenaa samt Sparekassen Djursland.
Åstrup/Hammelev Fodbold er arrangør af det traditionsrige indendørs stævne, der afholdes henholdsvis lørdag den 24. november, lørdag den 1. december og søndag den 2. december i 2018.
Stævnet er primært på B og C niveau i alle årgange. Der må anvendes mix hold. Der er tale om fodbold for børn, ungdom og senior, således kan alle være med i bredde fodbold regi. Stævnet er et breddestævne og afvikles efter DBU’s Fair Play-principper. Det vil blandt andet sige, at alle spillere, trænere, ledere og forældre respekterer hinanden og udviser Fair Play samt undgår protester og udvisninger. Alle medvirker til at skabe en god stemning under stævnet. Spillerne hilser på modstandere og bane leder inden kampen. Målet er, at alle spillere går glade hjem, hvad enten de har vundet eller tabt. Sport 24 Cup afvikles i sportens bedste betydning. Der tilstræbes deltagelse af 8 hold i hver årgang med opdeling i 2 puljer, afvikling af 3 puljekampe, 2 semifinaler og 1 finale kamp. Gode præmier til 1., 2. og 3. plads samt erindringsgaver til alle spillere. Lodtræknings præmier. Videre spilles der for ungdom U13-U16 og for U19/Senior på 7-mands mål med 3 markspillere og fast målmand, der må bruge hænderne (Altså 4 spillere på banen ad gangen. Net opfanget bag 7-mands målene er trukket stramt ned til overliggeren, så bolden er i spil når bolden skydes over målet. En særlig afvikling i år er en U19 & Senior aften lørdag den 1. december fra kl. 17-22, hvor ÅHF giver bolden op fra de gode gamle dage i Åstrup, og indbyder til indendørs fodbold med fast målmand på baner med bander, samt 7-mands mål. En aften med gang i den til bold, musik samt sjov og hygge. Holdene kan være klubhold, sammensatte hold og firma hold. Speak og musiksports under stævnet og for de yngste årgange vil der være såkaldte spurtpræmier og julemanden kommer forbi. I forbindelse med finalekampe præsentation af holdet under lysspot og musik. Dommerbord og dommerkontor vil være bemandet under hele stævnet. Kiosken i Åstrup Hallen vil være åbent under hele stævnet. Program udsendes ikke, men programmet kan ses på vores hjemmeside under Åstrup IF og facebook (Sport 24 Cup) samt information på www.staevner.dk. Program offentliggøres senest mandag før kampdag. Se flere informationer om stævnet her på denne hjemmeside samt på stævner.dk.