Vestervig Agger IF og Revision Limfjord indbyder til fodboldstævnet Revision Limfjord Cup d. 1.-2.-3. februar 2019 i Aktivitetscenter Vestervig-Agger. Der spilles i pige og drengerækken U6-U19. U14/15 piger samt U15-U19 drenge og piger tilstræbes at spille fredag aften. U8-U11 drenge og piger tilstræbes at spille lørdag. U6, U7, U12, U13 og U14 tilstræbes at spille søndag. Med forbehold for ændringer.
Der spilles efter DBU Jyllands regler for indendørs fodbold. Præmier: Medaljer til alle fra U6-U9. Personlige præmier til nr. 1 og 2 i U10-U19.
Holdgebyr: U6-U9: 250 kr. U10-U19: 350 kr. Betalingen skal falde inden stævnet og kan overføres via Mobilepay til VAIF på 88273. HUSK at angive afsender. Tilmelding senest 18. januar 2019. Angiv venligst holdets niveau ved tilmelding. Vi tilstræber at opfylde dette, men niveauinddelingen afhænger dog af de tilmeldte hold i de forskellige rækker. Vi forbeholder os retten til at lukke for tilmelding i de enkelte rækker før tid, hvis max antal hold opnås. Der bliver så mulighed for at komme på venteliste i stedet.
Vi håber på stor deltagelse og vil fra foreningens side gøre alt for, at fodboldstævnet bliver en god oplevelse for alle spillere, trænere og tilskuere. Vi glæder os til at se jer!