Team Rynkeby Storstrøm inviterer for fjerde gang til breddefodboldstævne i Holmegaard Hallen, hvor alle tilmeldingsgebyrer går ubeskåret til Børnecancerfonden.
Team Rynkeby Storstrøm Cup afholdes i weekenden 16. og 17. Februar
Børn der støtter børn - Tilmeld og støt et fantastisk godt formål !!
Ved tilmelding vælges niveau, dette bliver dog kun aktuelt ved mange tilmeldinger i samme årgang. Stævneledelsen forbeholder sig ret til at slå B og C niveau sammen ved mangel på tilmeldinger.
Der spilles efter DBU´s regler for indefodbold på små mål (håndboldmål). Dog spiller U7 efter DBU´s regler for indefodbold på halv bane.
Præmier til alle deltagende i U7, U8 og U9 rækkerne og præmier til Top 3 i U10 - U14.
Tilmeldingsgebyr: 350,- pr. hold for U7-U9 og 400,- pr. hold for U10-U14. Gebyret indbetales på følgende konto: reg. 6060 kontonr. 5858798. Husk at anføre holdnavn og årgang. Sidste tilmeldingsfrist er 4. februar 2019.
Tilmelding foregår efter først til mølle princippet og er først gældende, når indbetalingen er registreret.
Ret til ændringer forbeholdes.