Tilmelding og betaling af deltagergebyr i DGI's system via dette link - http://events.dgi.dk/start.aspx?an=201906404015
Kløverby Cup 2019
Laven Linå IF og DGI Midtjylland inviterer traditionen tro til stort B&U fodboldstævne på Linå stadion den første søndag i september.
I år hedder datoen søndag d. 1/9-2019
Sidste år deltog over 100 hold ved stævnet, som udover spillet på banerne bl.a. byder på:
• Gratis is til alle spillere (øl/sodavand til trænere/holdledere)
• Medaljer til nr. 1 og 2 i alle rækker
Der er plads til ca. 100 hold til stævnet og der spilles i følgende rækker:
3-mands rækker (max 5 spillere pr. hold) - Mix - spilles på oppustelig bane:
U5/6 mix (børnehave) - max 5 hold
U7 mix (0. klasse) - max 5 hold
5-mands rækker (max 8 spillere pr. hold) - drenge og piger:
U7 piger eller drenge (0. klasse)
U8 piger eller drenge (1. klasse)
U9 piger eller drenge (2. klasse)
U10 piger eller drenge (3. klasse)
8-mands rækker (max 11 spillere pr. hold) - drenge og piger:
U11 piger eller drenge (4. klasse)
U12 piger eller drenge (5. klasse)
U13 piger eller drenge (6.klasse)
NB! Vær opmærksom på at holdet skal tilmeldes den række, hvori de skal spille efter sommerferien 2019.
Niveauinddeling A,B og C-niveau:
Holdene i 5 og 8 mands rækkerne tilmeldes i henholdsvis A,B eller C-niveau.
Det er afgørende for, at vi kan lave de bedste og mest jævnbyrdige puljer.
Vi forbeholder os retten til at lave A/B eller B/C puljer ved få tilmeldinger i de forskellige årgange.
Kampe/dommere:
De enkelte puljer forventes afviklet inden for max 3 timer.
Minimum 4 kampe til hvert hold af henholdsvis 1x9 min. i 3 mands rækkerne og 2x9 min. (ingen reel pause, men sidebytte efter 9 min.) i 5 og 8 mands rækkerne.
Laven Linå IF stiller med dommere til alle kampe i 5 og 8 mands rækkerne, mens det i 3 mands rækkerne er førstnævnte hold i kampprogrammet, som stiller med en vejleder/dommer.
Stævneprogrammet:
Udsendes senest mandag d. 26. august og her følger også yderligere info om stævneafviklingen samt regler.
Betaling og tilmelding:
Tilmelding og betaling af deltagergebyr i DGI's system via dette link - http://events.dgi.dk/start.aspx?an=201906404015
Holdgebyret refunderes ikke ved afbud efter tilmeldingsfristen.
Spørgsmål vedr. stævnet kan rettes til:
DGI Midtjylland:
André Velling
andre.velling@dgi.dk
Telefon: 79404346 / 21562181
VI GLÆDER OS TIL AT BYDE JER VELKOMMEN TIL KLØVERBY CUP 2019.