Hotel Odeon Cup er et Stævne med kæmpe pokaler til alle spillere.
Så skynd jer ind og meld jeres U7 hold til dette stævne da det bliver et super fedt stævne for de deltagende hold. Vi har valgt at holde dette for U7, hvilket betyder at man som minimum skal have 3 spillere med og max 5 spillere på et hold. Vi spiller efter FBU regler og spilletiden er 10 min. Vi vil spille på flere baner og derfor vil der ikke være så lang ventetid mellem kampene. Stævnet starter kl. 11 og der vil være dommer på hver bane så man ikke selv skal dømme.
Vi er så heldige at der har været god opbakning fra flere sponsorere og det betyder at der venter holdene en god oplevelse og en speciel tak skal der lyde til vores hovedsponsor som er Hotel Odeon.
En perle i hjertet af Odense
Hotel Odeon er en oase i den
pulserende midtbys hyggelige H.C. Andersen Kvarter, tæt på shopping,
seværdigheder, restauranter – og blot et stenkast fra det splinternye kongres-
og kulturhus ODEON.
Hotel Odeon forener
internationale standarder med det bedste fra Fyn, i en varm og rolig atmosfære,
som inviterer til afslapning og fordybelse.