Vestervig Agger IF og Revision Limfjord indbyder til fodboldstævnet Revision Limfjord Cup d. 31. januar -1.-2. februar 2020 i Aktivitetscenter Vestervig-Agger. Der spilles i pige og drengerækken U6-U19. U14/15 piger samt U14-U19 drenge og piger tilstræbes at spille fredag aften. U-11, U-12, U-13 drenge og piger tilstræbes at spille lørdag. U-6- U-7, U-8, U-9, U-10 tilstræbes at spille søndag. Med forbehold for ændringer.
Der spilles efter DBU-Jyllands gamle indefodbold-regler. Det vil sige, at der IKKE spilles med målmand i rækkerne U-8, U-9 og U-10, og at der maks må være 4 på banen af gangen. Præmier: Medaljer til alle fra U6-U9. Personlige præmier til nr. 1 og 2 i U10-U19.
Holdgebyr: U6-U9: 300 kr. U10-U19: 400 kr. Betalingen skal falde inden stævnet og kan overføres via Mobilepay til VAIF på 88273. HUSK at angive afsender. Tilmelding senest 17. januar 2020. Angiv venligst holdets niveau ved tilmelding. Vi tilstræber at opfylde dette, men niveauinddelingen afhænger dog af de tilmeldte hold i de forskellige rækker. Vi forbeholder os retten til at lukke for tilmelding i de enkelte rækker før tid, hvis max antal hold opnås. Der bliver så mulighed for at komme på venteliste i stedet.
Vi håber på stor deltagelse og vil fra foreningens side gøre alt for, at fodboldstævnet bliver en god oplevelse for alle spillere, trænere og tilskuere. Vi glæder os til at se jer!