Vores ambition er at skabe årets den fedeste turnering på et grundlag af høj spilletid, god matchning, kort ventetid og udviklende spilformater, når vi for 5. gang byder jer velkommen til Gentofte Indoor Cup!
I vores turnering kan alle som udgangspunkt se frem til 6 kampe a 10 minutter med kort ventetid mellem kampene, kampledere og en tidsplan, der holder, samt udviklende og alderstilsvarende spilleformater med inspiration fra udlandet. Sidst, men ikke mindst, har alle hold mulighed for at tage en pokal med hjem, hvis I er både dygtige og heldige i jeres gruppe eller slutspil.
Alle formater tager udgangspunkt i futsal, men vi har tilpasset de enkelte årgange med henblik på at skabe det bedst mulige format for de enkelte årgange - læs mere nedenfor:
U7 (2014) & U8 (2013) - 4v4 - lørdag d. 13/2
Årgang 2013 & 2014 åbner turneringen og spiller 4v4 på tilpassede baner, der måler 30 x 15 meter. Inspirationen for de yngste er hentet fra den brasiliensk futsal, hvor børnefutsalen netop spilles på disse formater, samt fra Ajax Amsterdams ekslusive Indoor Cup.
Der afvikles A, B og C niveau i begge årgange, og der er plads til 16 hold pr. række. Alle kan som udgangspunkt se frem til 3 gruppespilskampe og 3 slutspilskampe. Der vil være pokaler til vindere af alle slutspil (platin, guld, sølv, bronze), samt medaljer til alle øvrige hold.
U9 (2012) & U10 (2011) - 5v5 - søndag d. 14/2
Årgang 2011 & 2012 spiller 5v5 på baner, som måler 30 x 24 meter. Formatet belønner initiativ og tempo og giver plads til både individualisten, der kan afgøre tingene på egen hånd, og holdet, der formår at sætte tingene hurtigt sammen.
Der afvikles A og B niveau i begge årgange, og der er plads til 16 hold pr. række. Alle kan som udgangspunkt se frem til 3 gruppespilskampe og 3 slutspilskampe. For U9 & U10 vil der være pokaler til vindere af alle slutspil (platin, guld, sølv, bronze).
U11 (2010) & U12 (2009) - 5v5 store mål - LØRDAG D. 21/2 & søndag d. 21/2
Som noget nyt afvikler vi 5v5 futsal på store mål for årgang 2009 & 2010. Formatet sikrer flere mål og mere intensitet sammenlignet med traditionel futsal og drager sin inspiration fra CSI Talent Cup, der er blandt de ypperste indendørs turnering i Europa.
For 2009 & 2010 afvikles der 3 niveauer, hvor der på hver årgang er plads til 12 hold. "SU" henvender sig til de dygtigste hold, "A" er forholdt hold fra række 1 eller nedre halvdel af SU, mens "B" som udgangspunkt er tiltænkt hold fra række 2 eller tilsvarende. Alle hold kan se frem til 5 kampe a 10 minutter.
Covid-19, tilmelding & holdgebyr
Vi afvikler naturligvis kun 5. Gentofte Cup, såfremt situationen omkring covid-19 muliggør en sikker afviklingen indenfor de til den tid gældende covid-19 restriktioner og retningslinjer. Af hensyn hertil vil holdgebyr først blive opkrævet, når vi er sikre på, at vi kan gennemføre turneringen. Vi forholder os retten til at ændre i turneringsstrukturen, såfremt dette er påkrævet af hensyn til et evt. forsamlingsforbud.
Tilmelding sker efter først-til-mølle via staevner.dk. Holdgebyret er som følger:
U7 & U8 - 450 kr. pr. hold
U9 & U10 - 550 kr. pr. hold
U11 & U12 - 550 kr. pr. hold
Betalingsinfo tilsendes, når vi har grønt lys ift. turneringen.
Kontakt
Såfremt du har spørgsmål til turneringen, så er du velkommen til at henvende dig til GFA via mail: gentoftefa@yahoo.com