SPAR NORD CUP 2020
Tuse Fodbold inviterer til indestævne i Tusehallen fra fredag d. 11. december til søndag d. 20. december. Vi glæder os til at se mange hold igen i år til vores traditionsrige stævne. Se detaljerne nedenfor under "rækker" - her er det oplyst hvornår de enkelte årgange spiller.
Formatet er ”traditionel” indendørsfodbold. Der spilles kampe af 7 min. Alle hold spiller indledende puljer med to kampe, hvorefter der er kvalifikationsrunde og nyt puljespil. Det betyder at alle hold er garanteret hele 5 kampe. Formatet i U6 og U7 er lidt anderledes - da alle hold møder alle i en pulje.
I U6 spilles der i fællesrækker med mix hold (drenge og/eller piger) i puljer med 6 hold, hvor alle møder alle. Det samme gælder i U7. I U8 til U14 spilles der i en AB-række og en C-række (for spillere i række 3 & 4). I U15 til U16 spilles der i en fælles AB-række.
Sidste år havde vi mere end 200 hold med til vores stævne - I år har vi begrænsninger og har kun 126 pladser, som går efter først-til-mølle-princippet. Tilmelding er først gældende, når stævnegebyret er indbetalt.
Bemærk: U12 pige-rækken er aflyst grundet for få tilmeldinger!
CORONA-FORHOLDSREGLER
Grundet Corona har vi i år et begrænset antal hold med til vores stævne. Der er som udgangspunkt 6 hold i en "blok" af to en halv times varighed. Her spilles der indledende puljer, kvalifikationskampe og nye puljer (U6 og U7 undtaget - hvor alle møder alle i hver enkelt årgang).
Alle hold må møde op med maksimalt 8 deltagere. Dvs. 6 spillere plus 2 trænere - eller 7 spillere og 1 træner (Bemærk at drenge U8 og U9 spiller med 5 spillere på banen). Det skyldes adgangsbegrænsning i Tuse Hallen og anbefaling fra DGI, hvor der kun må opholde sig 50 personer af gangen. Forældre til spillere kan overvære kampene i hallen - men der er begrænset tilskuerkapacitet, og man skal sidde i anviste områder.
Der sælges "match-day" bokse til holdene med müsli bar, frugt og sodavand til 8 personer (samt kaffe). De koster 150 kr. pr. hold, og skal forudbestilles inden stævnet på mail@tusefodbold.dk
Holdene skal være omklædt hjemmefra og følge instruktioner på dagen. Der tages naturligvis forbehold for ændringer i Corona-regler og sammenlægning/aflysning af rækker ved tilmelding af for få hold.
Deltagergebyr & Præmier
Deltagergebyret er 300 kr. for de yngste årgange, mens U9 til U14 koster 350 kr. - og U15 til U16 koster 450 kr.
- U6 til U8: Medaljer til alle deltagere på alle hold
- U9 til U14: Pokaler til nr. 1 & 2
- U15 til U16: Kontante præmier
Detaljer om stævnet
- Alle hold garanteret mindst 5 kampe, og der er finalespil efter alle puljer
- Aldersgrænser ifølge DBU 2020/2021
- U6 til U7: Der spilles på halv bane med bander og små mål
- U8 til U16: Der spilles på hel bane med bander og håndboldmål
- Spillested: Tusehallen, Tuse Byvej 8, Tuse, 4300 Holbæk
- Tilmelding og betaling af deltagergebyr senest 1. december
- Kontonummer 4398-3562891153