B1909 Combi Cup – Mere end 10 års erfaring som arrangør af Danmarks sjoveste og mest intense opstartsstævne!
Deltag i et unikt fodboldkoncept, hvor dit hold konstant udfordres i flere turneringer. Som noget nyt tilpasses stævnet til breddefodbolden, fortsat med mange kampe over en hel weekend, og stadig med unikke oplevelser og præmier i særklasse. Det er ikke uden grund at vi kalder os ‘Danmarks sjoveste og mest intense opstartsstævne’!
Konceptet er enkelt og unikt. Hvert hold deltager i hele to turneringer på samme tid; 8-mands fodbold på kunstgræs, og en indendørsturnering med både grundspil og slutspil. I begge turneringer matches holdene på et jævnbyrdigt niveau, og der er garanti for mange timers fodbold for hele truppen. I indendørsturneringen spilles der 4:4, og hver trup deltager derfor med to mandskaber. Dermed kommer alle mand i aktion! Stævnet afvikles over to dage; lørdag og søndag, 5 og 6. februar 2022. Der er mulighed for deltagelse af 14 spillere pr. hold ved stævnet, som har plads til 10 hold i U11 drenge, 10 hold i U12 drenge og 5 hold i U11/U12 piger.
Det vil være muligt at tilkøbe forplejning til både børn og voksne, som vil være fyldt med et bredt udvalg af sund og nærende kost. Der vil være en middagspause, hvor forplejningen kan nydes frisklavet lige fra køkkenet. Tilkøb af forplejning er muligt lørdag middag, aften og søndag middag. Man kan bestille måltiderne enkeltvis. Vi tilstræber at skabe de bedst mulige rammer for weekenden, både på og udenfor banen. Udover ovennævnte, udgiver vi også et stort stævnemagasin på 40 A4-sider, krydret med fodboldartikler og præsentation af de deltagende hold.
På de øvrige sider kan du læse meget mere om vores stævne. Vi håber at se dig og dit hold i Odense fra den 5. februar 2022.
Deltagergebyr pr. spiller 100 kr.
Forplejning pr. person pr. måltid 45 kr.