Aalborg Chang inviterer endnu engang til vores traditionsrige ZEBRA CUP 2022 for drenge og piger i rækkerne U6 - U12.
Vi håber at se såvel tidligere som nye hold og spillere til en fantastisk dag i fodboldens tegn.
Der udbydes pigerrækker i alle årgange, samt niveaudeling i de højere drengerækker. Vi forbeholder os retten til at kombinere niveauerne, hvis der ikke er nok tilmeldte hold.
Priserne er 300 kr. for 3-mands hold, 400 kr. for 5-mands hold og 450 kr. for 8-mands hold.
Der uddeles medaljer til samtlige spillere – uanset placering.
Præmieoverrækkelse sker løbende, så der bliver minimal ventetid efter den sidst spillede kamp. Så snart man har spillet sin sidste puljekamp, og ikke er gået videre i finalerunden, skal man blot henvende sig ved præmieoverrækkelsen.
Vi håber på forståelse, hvis der alligevel skulle opstå lidt forsinkelse.
TILMELDING
Tilmeld via staevner.dk
Ved spørgsmål send mail til zebracup@aalborgchang.dk. Betalingsinfo sendes efterfølgende og deltagergebyr skal være betalt senest 1 uge efter tilmelding.
FORPLEJNING
Changs cafeteria er åbent under hele stævnet, ligesom der vil være boder på kamparealerne.
REGLEMENT
Der spilles efter DBU Jyllands gældende regler for de enkelte rækker, hvis ikke andet er nævnt. Benskinner er obligatoriske for alle spillere.
Aalborg Chang organiserer en stævneledelse med overdommer. Alle kampe i stævnet dømmes af ”lokale” dommere fra Aalborg Chang.
Programmet udsendes en uge inden stævnets afholdelse.
VI GLÆDER OS TIL AT BYDE VELKOMMEN TIL ZEBRACUP 2022