VI BYDER VELKOMMEN TIL TUSE CUP D. 3. April 2022
Tuse Fodbold inviterer til "Tuse Cup 2022" – et udendørs stævne på kunstgræs for U6 til U11 drengehold (årgang 2011 til 2016) og U8 til U12 pigehold (årgang 2010 til 2014).
Vi har fokus på masser af spilletid, korrekt matchning (niveau angives ved tilmelding) samt et effektivt kampprogram, der sikrer et højt antal kampe med korte intervaller imellem.
Vi har flotte medaljer til alle spillere & pokaler til holdene – og der er samlet præmie-overrækkelse med vores maskot ”Hr. Tudse”, når hver årgang er færdig med kampene.
Hvorfor vælge Tuse Cup?
- Fed atmosfære
- Kampledere på alle kampe
- Effektivt spilleprogram
- Finalekamp for alle hold
- Medaljer til alle spillere - og pokaler til holdene
- Salg af mad & drikke
3 & 5-mands stævne på kunstgræs
Formatet er 3-mands for U6 & U7 drenge og U8 piger. Drenge U8 til U11 + piger U10 og U12 spiller 5-mands. Kampene varer 2x7 min. Alle hold spiller indledende puljer med tre kampe, hvorefter de bliver matchet i en afsluttende ”finalekamp”. Alle deltagende hold får dermed fire kampe.
Et 3-mandshold består af 3 spillere og op til 3 udskiftere. Et 5-mands-hold består af 5 spillere og op til 3 udskiftere.
Spilletidspunkter
Alle kampe spilles søndag d. 3. april. Se spilletidspunkter under rækkerne nedenfor.
Kl. 0900-1140: U6 drenge, U8 drenge, U8 piger og U10 piger
Kl. 1140-1420: U7 drenge, U9 drenge og U11 drenge
Kl. 1420-1700: U10 drenge og U12 piger
Programmet finder du online på www.tusecup.dk ca. 14 dage før stævnet. Vi forbeholder os ret til at aflyse årgange eller lægge rækker sammen - og tidspunkterne for afvikling af rækkerne er desuden også med forbehold.
Tilmelding
Tilmelding efter først-til-mølle via Staevner.dk. Husk at angive niveau (A, B eller C). Tilmelding først gældende ved betaling af stævnegebyr til 4398-3562891153.
Prisen for at deltage er 300 kr. for 3 mands hold (3+3) og 350 kr. for 5 mands hold (5+3) – og tilmelding skal ske senest d. 15. marts.
Spillested
Tuse Kunstgræs 1 & 2
Tuse Byvej 8
4300 Holbæk
mail@tusefodbold.dk
Mobil: 2166 8223