Viborg Søndermarken IK har hermed fornøjelsen for andet år at kunne invitere til SIK FUTSAL CUP i følgende rækker:
U-12, U-13, U-14, U-15 og U-17 drenge samt U-13, U-14, U-15 og U-18 piger
i Liseborg Hallen v/Liseborgcentret på Liseborgvej 37 i Viborg
Stævnet afvikles i dagene mellem jul og nytår: 27. – 30. december 2013.
Rækkerne udbydes i de fleste årgange med niveauopdeling i A og B. Vi forbeholder os ret til at lægge en årgang sammen, hvis der ikke er nok hold i både A og B rækker.
Planen er at afvikle puljerne hurtigst muligt.
Spilletiden forventes at være 10 min. pr. kamp.
Vi forventer at afvikle hver række med min. 8 hold som afsluttes med semifinale og finale.
Der spilles efter DBU's gældende regler for Futsal med mindre ændringer.
Kampene vil blive dømt af dommere fra Midtjysk Fodbolddommerklub.
Der må benyttes 8 spillere på hvert hold med 4 spillere og en målmand på banen ad gangen.
Der spilles på en håndboldbane med håndboldmål og uden bander.
Der vil være flotte præmier til de 2 finalehold i hver række samt en masse spurtpræmier – der er kun præmier til deltagende spillere.
Der vil være musik og opråb af spillernavn ved scoringer.
Tilmeldingen kan ske via www.staevner.dk vha. nedenstående link:
http://staevner.dk/staevne/7373/sik-futsal-cup-2013.aspx
Holdene vil blive medtaget i tilmeldt rækkefølge.
Rækker lukkes når, de er fyldt op – herefter venteliste.
Tilmelding er bindende – og for udeblevne hold og afbud efter tilmeldingsfristens udløb vil tilmeldingsgebyret naturligvis blive opkrævet.
Der er deadline på betaling d. 15. december 2013 på konto 7605 1388825
Der tages forbehold for ændringer i forhold til forventet afviklingsplan ved for få hold i nogle af rækkerne.
Tilmeldingen skal ske SENEST tirsdag, den 10. december 2013.
Programmet offentliggøres senest onsdag, den 18. december 2012 dels via www.staevner.dk dels på vores hjemmeside www.sik-viborg.dk
Stævneansvarlig: Lotte Thrige, kontakt: staevner@sik-viborg.dk