Velkommen til 3. udgave af Guaraná Futsal Cup arrangeret af Golasso.
I år har vi udvidet således, at maximalt 32 hold kan deltage. Som udgangspunkt med 16 hold i hver aldersgruppe.
Der laves 4 grupper á 4 hold. Opnås ikke fuld tilmelding tilretter vi turneringsformen således, at der kan laves flere end 4 grupper eller grupperne kan gøres større eksempelvis med 5 hold i en eller flere grupper.
Hurtig tilmelding tilrådes! - Først til mølle!
Med sit høje tempo og tunge bold er futsal sit helt eget spil, som udfordrer dine tekniske færdigheder, dit blik for spillet og din omstillingsparathed. Egenskaber som også er yderst brugbare på græs.
Vi spiller med officielle futsal bolde, som er tilpasset alderen. Det betyder, at spillet er hurtigt, flydende og deltagerne får større succes med driblinger og finurlige finter.
Der spilles efter DBU`s officielle regler dog med undtagelse af:
1/ Det er tilladt af lave tilbagelægninger til målmand. Målmand må bare ikke tage den op i hænder
2/ Spilletid pr. kamp er 1 x12 min. Tiden stoppes ikke i tilfælde af afbrydelser.
3/ Der kan tilmeldes hold i aldersgruppe U/10+U/11. Disse 2 årgange blandes såvidt muligt på tværs af grupper.
4/ Der kan tilmeldes hold i aldersgruppe U/12+U/13. Disse 2 årgange blandes såvidt muligt på tværs af grupper.
5/ Ingen niveaudeling af hold.
Præmier til: 1-2-3 plads.
Alle hold garanteres minimum 3 kampe. Pris for deltagelse: 500,-
Hold er først tilmeldt når betaling er registreret. Husk tilmelding og betaling senest: 07.11.2014.
Stævnedeltagelse indbetales til Golasso: Reg.nr: 3306 Konto.nr: 3350295720
Inden for de sidste år er futsal vokset massivt i Danmark og DBU har derfor taget initiativ til at oprette et dansk futsal-herrelandshold. Denne rivende udvikling har fået mange til at efterspørge kvalificeret træning og inspiration. En efterspørgsel, som Golasso imødekommer med sine mange års erfaring og kompetencer inden for futsal. Golasso Futsal Akademi er stedet, hvor U/7-U/12 træner ugentligt akademiet er allerede totalt udsolgt.
Golasso ledes af tidligere DBU landsholdstræner Aroldo Strack med A licens og et utal af futsal meritter.
Lidt om Futsal på DBU`s hjemmeside: http://video.dbu.dk/video/8500157/0/derfor-skal-du-spille-futsal